Brydning af stereotyperne: En arabisk soldat i den israelske hær


Liza Abdo
Liza Abdo

– Jeg kom for at tjene mit land og mit hjem

Mona Liza Abdo må ikke forveksles med det berømte maleri af Leonardo da Vincis smilende pige. Denne pige er arabisk statsborger i Israel. Selv om hun ikke var forpligtet til at tjene i den israelske hær, valgte hun at blive soldat i De israelske Forsvarsstyrker (IDF).

“Mit navn er Mona Liza Abdo. Jeg er arabisk kristen fra Haifa og kæmper i IDF. Jeg meldte mig til IDF, fordi jeg er en uadskillelig del af Israel. Jeg kom for at tjene mit land og mit hjem.

Mit job som befalingskvinde i IDF er at forhindre terrorangreb, smugleroperationer og illegal indtrængen i landet. Jeg tror, at hvis jeg forhindrer stoffer i at komme ind i landet, beskytter jeg det jødiske folk, men også araberne. Jeg beskytter ethvert lille barn i staten Israel for at blive udsat for stoffer.

Hvis jeg kunne skrue tiden tre år tilbage, ville jeg vælge den samme enhed, men jeg ville stræbe efter at udrette meget mere. Hele mit liv lærte jeg i en jødisk skole. Da jeg var 17 år, modtog de andre deres varsel om indkaldelse (til værnepligt), men jeg gjorde ikke.

Jeg sagde til min mor: ’Mor, jeg ønsker at melde mig.’ Jeg havde hørt, at mange beduiner (et muslimsk-arabisk samfund) går ind i hæren og tjener landet, selv om de ikke er tvunget, så jeg tænkte, at IDF måske også vil acceptere mig.

Så jeg prøvede. Jeg gik til værnepligtscenteret, og en af befalingsmændene dér var druzer (en folkgruppe med rødder i Islam). Han hjalp mig rigtig meget under indskrivningsprocessen og motiverede mig virkelig.”

Mona Lizas mor, ”Aisha”, taler som om hun var talskvinde for Israel. Hun er stolt af sin datter og tror, hun har valgt den rigtige vej.

“Da min datter kom og sagde til mig: ’Mor, jeg ønsker at melde mig til hæren og tjene vort land’, blev jeg meget overrasket.

Jeg havde svært ved at udtrykke min glæde, for det var så modent af hende. Det var en stor overraskelse og bragte megen glæde ind i hele familien.

Jeg anbefaler alle unge arabiske drenge og piger til at lade sig indskrive i hæren – for vores jord og for vores land. Det er vores stat og vores hjem. Her bor vi, og her vil vi dø. Her er vore fædres og vore børns rødder.

Til alle unge mennesker derude siger jeg: Hæren er et universitet. Jeg mener: det er ikke blot en hær, men også et sted, hvor man uddannes og er en del af en ny familie.”

Mona Liza tilføjer:

“Jeg gør landet Israel sikkert, ikke kun for jøder, men også for arabere, og jeg ville ofre mit liv for staten Israel og for alle dens indbyggere.”
(youtu.be/kGv9mym3Sqk; oversat fra arabisk)

Foregående Politisk ukorrekt: En trodsig arabisk kristen blandt palæstinensiske arabere
Næste En speciel varme for Jerusalem midt i en heksekedel