Israel udvalgt til at tjene andre


I det følgende vil jeg vise blot nogle få grundlæggende aspekter af de anstrengelser, Israel gør sig for at hjælpe mennesker i hele verden. Hvert menneske på Jorden har noget at være det jødiske folk taknemmelig for på grund af et eller andet, han eller hun har modtaget af dette folk. Men nationernes manglende forståelse for Israels udvælgelse har ledt til misundelse i stedet for taknemmelighed.

Helt fra oldtiden har hedningenationerne kæmpet indbyrdes om storhed og magt. Når en nation blev stærk nok, erobrede den bare de mindre nationer eller tvang dem til at betale beskyttelsespenge. Det er sørgeligt, at nogle nationale eller religiøse grupper i dag ser på Israel ud fra samme magtperspektiv. Israel derimod søger ikke jordisk magt, men søger senere at adlyde dets Gud og hjælpe menneskeheden.

Mennesket stræber naturligt efter at erhverve sig jordisk ejendom og at yde en indsats. De spørger: ”Hvad kan Israel gøre for os?” Israel hjælper! Er Israel ikke til stede efter hvert jordskælv, hver oversvømmelse eller anden tragedie eller naturkatastrofe for at yde assistance? Tænk på tsunamien i Indonesien den 28. september med 2000 ofre, 5000 savnede og 110 000 hjemløse flygtninge. Israel sendte et nødhjælpsteam i løbet af få dage.

Jeg har personlig hørt fra regeringsledere i Afrika, hvor taknemmelige de er for israelsk hjælp og oplæring i landbrugsmetoder, både i, hvordan man planter træer og afgrøder, men især også i, hvordan man installerer vandingssystemer.

Når det gælder teknologiske fremskridt, lige fra smart phones til cyberteknologi, indtager Israel en førerposition i verden.

Mere vigtigt er sundhedsområdet. Også her udfører jødiske læger enorme tjenester for menneskeheden. Jeg kendte allerede eksempler på sådanne tilfælde i Polen, Tyskland og andre lande før 2. verdenskrig (der er sikkert mange af vore læsere, der kan bekræfte dette). En israelsk læge har tilbragt flere årtier i Afrika med at give øjenbehandling til tusinder af mennesker, som var truet med blindhed forårsaget af parasitter fra insektbid.

Jeg kender læger og kirurger i Jerusalem i dag, der er verdensberømte. Én professor (jeg var hans patient) er så berømt, at han udfører operationer over internettet til udenlandet. Og alligevel, på trods af deres berømmelse, bliver de kaldt op til Torah-læsning i deres lokale synagoger og bliver tiltalt med fornavn af de andre forsamlingsmedlemmer.

Bemærk, at i forhold til andre trosretninger er der flere jøder, der vundet Nobelpriser, end andre grupper. Holder Den Evige sit løfte om velsignelser til Abraham, Isak og Jakob (Israel)? Helt sikkert! Til generationer i 1000 led.

Når vi taler om at tjene menneskeheden, bør vi tænke på, at Gud ønsker at dække alle behov, både til ånd, sjæl og legeme, og Israels udvælgelse og kald er til gavn for hele verden, fordi Israel er gjort ”til folkepagt, til hedningelys” (Es. 42,6).

Den evigt trofaste Gud har valgt Israel som sit talerør til at bringe det Himmelske budskab om forløsning til nationerne. Der fandtes engang en verden med hundreder af guder (afguder), inklusive himmellegemer, byguder, ørkenguder, dyreguder og selvlavede guder af guld, sølv og sten, som hverken kunne høre eller tale. Gennem Israel skulle denne verden se eksistensen af og den uendelige kærlighed fra den sande Gud, Skaberen. ”Du er min tjener, Israel, ved hvem jeg vinder ære… Jeg gør dig til hedningers lys, at min frelse må nå til jordens ende” (Es. 49,3.6).

De skrevne budskaber fra den sande Gud blev givet gennem Moses og profeterne. Tænk på De ti Bud. Tænk på patriarkernes lære i Bibelen. Vores kristne venner ved, at Jesus, verdens frelser, var jøde! Han sagde: ”Frelsen udgår fra jøderne” (Joh. 4,22). Det ny Testamente blev skrevet af jøder. Og der står, at ”de jo har fået Guds ord betroet” (Rom. 3,2). Alle bibeltroende, alle kristne skulle se deres rødder i den jødiske tro og elske dette folk som bærer af Guds frelsesbudskab.

Det er uden for al tvivl noget ubeskriveligt stort for Israel at være udvalgt af Den Allerhøjeste. Det er noget, jøden ikke må undervurdere, for de blev valgt, selv om de var ”det mindste af alle folk” (5. Mos. 7,7). Gud selv siger: ”Israel er min førstefødte søn” (2. Mos. 4,22). Jøden ser ikke på den kristne med foragt. Må heller ikke den kristne se på jøden med misundelse, jalousi eller mistænksomhed. Må Guds Ånd lede alle i kærlighed og ydmyghed.

Foregående Krokodilletårer for dræbte landsmænd
Næste Hvad betyder vel et ord?