It’s a mad, mad, mad, mad world


Filmen fra 1963 med dette navn (dansk: ”Hopla, vi lever”) var en storslåen 210 minutter lang vanvittig, fortællende komedie, i hvilken mange af Hollywoods stjerner medvirkede. Men dette celluloid spektakel er intet i sammenligning med, hvad vi i dag er vidner til i det virkelige liv, for verden er virkelig blevet vanvittig.

Tag historien om Anne Frank. Den jødiske skolepige, der flygtede for nazisterne og skjulte sig på et hemmeligt sted i Amsterdam. Til sidst blev hun afsløret af naboerne, arresteret og ført til Westerbork, Auschwitz, og til sidst til koncentrationslejren Bergen-Belsen, hvor hun omkom. I dag er huset i Amsterdam et museum, hvor fortællingen er blevet til en almindelig historie om livet og det jødiske aspekt undertrykt.

En hollandsk jøde, som arbejdede ved museet sidste år, 25-årige Barry Vingerling, blev mere hengiven og begyndte at gå med kippah (en lille strikket kappe på issen), som mange religiøse jøder bærer. Men inspektørerne forbød ham at bære nogen form for religiøs symbol. Han blev tvunget til at skjule sin jødiske identitet, lige som Anne Frank blev tvunget til at skjule sin. Først efter en flere måneder lang og heftig, offentlig debat blev der givet tilladelse til at bære kippah.

Den 28. maj er den syriske repræsentant i FN’s nedrustningskonference ny formand for dens 65 deltagende nationer, der arbejder for afskaffelse af kemiske og nukleare våben. Men i april blev Syrien på grund af fældende beviser anklaget for at have brugt kemiske våben til at bombe sine egne indbyggere og oprørsgrupper. Som det så ofte er sket de sidste år. Er dette et eksempel på ræven, der sættes til at vogte høns? Vil Syrien selv komme på konferencens dagsorden?

På Facebook tillader redaktørerne opslag med arabiske hadeskrifter, der udråber ”Død over jøderne”. Men et israelsk opslag, der skrev, at ”De fleste af dem, der blev dræbt i Gaza var Hamas-terrorister” eller, at ”Israel har ret til at forsvare sig selv” resulterede i, at profilen blev lukket (Arutz Sheva, 16. april 2018).

Nu er de sociale mediers forudindtagethed ikke kun rettet mod Israel. En reklame fra det franciskanske universitet i Steubenville blev forkastet af Facebook, fordi det indeholdt et billede af Jesus, der hænger på korset. Det blev kaldt ”overdrevent voldeligt” (wnd.com, 2. april 2018).

Den ægyptiske politiske sociolog, Dr. Hoda Zakariya, erklærede på DMC TV den 7. februar, at Holocaust bare er et ”velkendt historisk rygte” (memri.org, klip 6513).

Den officielle TV-kanal hos det ”moderate” Palæstinensiske Selvstyre i et interview den 10. april, hvor den palæstinensiske forfatter Hani Abu Zeid talte, gik et skridt videre med følgende kommentar om jøderne: ”I Hitlers dage græd de over denne falske Holocaust, som jo ikke var så forfærdelig, som de siger… Ja, det er en løgn, og mange israelere eller mange jøder lagde hemmelige planer med Hitler for at få ham til at fremme indrejsen af bosættere til Palæstina” (memri.org, klip 6519).

Image by IDFPalæstinensiske protester langs med Gazas grænse til Israel var planlagt i flere uger. Selv om de var advaret, blev mange palæstinensiske arabere dræbt i sammenstød, da de prøvede at trænge igennem grænsehegnet eller kylede sten og molotovcocktails mod soldaterne eller fløj brandbomber ind i Israel med drager. New York Times påstod (11. april 2018), at de var ubevæbnede og fredelige. ”Fredelig vold? Harmløs terrorisme?”, fnøs den populære amerikanske forfatter Jack Engelhard kynisk (Arutz Sheva, 15. april 2018).

En stribe terrorister var skjult mellem de protesterende masser. Israelske embedsmænd frigav beviserne for, at 32 ud af de 40 indbyggere i Gaza, som døde i protesterne mellem 30. marts og 25. april var knyttet til Hamas eller flere andre terrorgrupper (Meir Amit Center for efterretning og Terrorisme, 26. april 2018). Et offer, Yasser Murtaja, der arbejdede under dække som fotograf og blev rost vidt og bredt af nyhedsmedierne, blev identificeret som Hamas-terrorist med rang af kaptajn.

Hamas uddelte i mellemtiden retningslinjer til de journalister, der berettede om demonstrationerne: begivenhederne skal præsenteres som ”den [israelske] okkuperende hær som angriber… et fredeligt og ikke-voldeligt, civilt oprør.” Ordene ”sammenstød” og ”konfrontation” er forbudt, men den israelske hærs reaktion på de palæstinensiske aktioner kan nævnes. De palæstinensiske ofres rolige familieliv skal understreges. De, der bryder disse retningslinjer, betragtes som ”forrædere” og vil blive straffet.

Nogle reportere blev endda også slået ned, eller det, der var meget værre, af palæstinensiske håndlangere. Selv der intimideret New York Times samtykker. Dets historier har i årtier fordømt Israel og udtrykt propalæstinensiske sympatier.

I en verden, der er blevet gal, er sandheden sjælden. Profeten Esajas irettesatte dem, der fordrejer sandheden: ”Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt! Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne tanker!” (Es. 5,20-21).

Profeten Samuels opfordring til Israels folk gælder alle: ”Frygt HERREN og tjen Ham oprigtigt af hele eders hjerte; thi se hvor store ting han gjorde mod eder!” (1. Sam. 12,24).

Foregående Jesu Midrash* på bjerget, 2. del
Næste 70-årsmiraklet