Profetier bliver til virkelighed i dag


Dr. Herbert Hillel Goldberg
Dr. Herbert Hillel Goldberg

I 1970’erne talte jeg forskellige steder i Canada og U.S.A. særligt om eskatologi (læren om endens tid). I den forbindelse analyserede jeg i detaljer kapitel 38 og 39 i profeten Ezekiels bog. Disse handler om Gog fra Magog, der sammen med flere af sine allierede fra nord angriber det land, som er genrejst efter sværdet, og hvis indbyggere er blevet samlet fra mange folkeslag på Israels bjerge” (Ez. 38, 8). Både blandt jøder og evangeliske kristne er der mange, som i denne fjendtlige invasion ser Rusland og de nationer, der er nævnt i disse kapitler. Blandt flere bibelforskere er der heller ikke nogen tvivl om dette.

Så for næsten et halvt århundrede siden henviste jeg i en detaljeret eksegese til en invasion, som ses i de bibelske profetier. I dag kan vi se scenen blive sat. Jeg vil gerne pege på, at De, kære læser, selv kan læse om begivenhederne i de nævnte kapitler. Beskrivelsen er selvfølgelig holdt inden for de teknologiske rammer, som var kendt på profetens tid. Når man tidligere talte om f.eks. heste, hingste og vogne, kan vi i dag sammenligne dem med motoriserede hestekræfter. Ligeledes er invasionshære i dag ikke bevæbnede med sværd, spyd og skjolde, men angreb udføres med fjernstyrede masseødelæggelsesvåben.

Jeg vil gerne i dag rette vor opmærksomhed mod den forhåndenværende situation. Rusland har nu en stærk militær tilstedeværelse i Mellemøsten. I Irak, Syrien og Persien (Iran) er der russiske instruktører, soldater og våben. Ruslands udenrigsminister udtrykte fornyligt pralende: ”Efter at være blevet anmodet, så Moskva ikke bare passivt til: der gik én dag, og så sendte vi 25 Sukhoi jagerfly til Irak.” Syrien modtog så mange russiske tanks, at de ønskede at sende nogle af dem til Hizbullah i Libanon.

For at beskytte den syriske diktator Bashar Assad flyver russiske piloter den nyeste model af Sukhoi jagerne i Syrien og affyrer krydsermissiler fra flådeskibe mod anti-Assad-oprørere, trænet af amerikanske CIA. Assad, som er ansvarlig for 300 000 døde og otte millioner flygtninge fra hans eget folk, støttes af Rusland. Alt det betyder allerede nu kamphandlinger i Israels umiddelbare nærhed.

Har Amerika udspillet sin rolle Mellemøsten?

Forholdet mellem Ægypten og Rusland har været varmt og koldt i årtier, skønt de U.S.A. har støttet Ægypten med milliarder af dollars hvert år. Imidlertid besøgte statsoverhovederne fra Ægypten, Jordan og de Forenede arabiske Emirater fornylig præsident Vladimir Putin i Moskva. Ruslands interesser i Mellemøsten er voksende og det bruger enhver lejlighed til at udvide disse.

På grund af en forkludret udenrigspolitik har amerikanerne mistet magt, indflydelse og tillid over hele Mellemøsten. Kun Israel forbliver den eneste demokratiske stat, tæt forbundet med Amerika. Men kan Israel stole på sin allierede? I dag er der grund til at tvivle. Israel, stol på Herren! Han er deres hjælp og skjold” (Sal. 115, 9).

Med kendskab til det profetiske ord, behøver vi kun at betragte den forhåndenværende situation for at være i stand til at forudse et angreb på Israel. Man kan også let forestille den støtte Rusland ville få fra svorne fjender af Israel blandt de arabiske og muslimske stater, hvis Rusland ønskede at eliminere den jødiske stat. Der er så mange, der har forsøgt netop dette: at gøre det af med jøderne, som beskyldes for al uro i verden. Det er det samme igen i dag, og Putin har med hans ”fredsbestræbelser” i Mellemøsten, skinhelligt udtrykt håb om, at det vil medføre fred i verden. Her hentydede han til sine militære operationer i Syrien. Hvad bliver det næste?

Hvor snart er det?

Angrebet af Gog fra Magog vil finde sted. Det er kun et spørgsmål om tid. Det vil uden tvivl ske den dag størstedelen af jøderne er i deres land. Der er mange referencer til dette i Bibelen. Vi læser endda i det foregående kapitel Ezekiel 37, vers 21: Se, jeg henter Israels børn fra folkene, til hvilke de vandrede hen, og jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land.”

Det er vigtigt at bemærke, at Israel med over seks millioner jøder er det land i verden, der har det største antal jøder. Dét er profetisk opfyldelse. Resten vil også vende hjem, men det søger Israels fjender at hindre ved at reducere det resterende landområde.

Men hvordan kan Israel overleve et angreb fra en verdensmagt som Rusland? Jeg vil blot henvise til angribernes skæbne, for det er også forudsagt af Gud: Når Gog rykker imod Israels land, siger Gud Herren, stiger en voldsom harme op i mig, og jeg taler i min lidenskab, i min flammende vrede. … Jeg fælder dom over ham med pest og blod, og jeg lader skylregn, hagl, ild og svovl regne ned over ham og hans tropper og over de mange folkeslag, der er sammen med ham” (Ez. 38, 18-22).

Jeg er ofte blevet spurgt, om dette hentyder til, at Israel forsvarer sig med kernevåben. Jeg vil ikke udelukke denne mulighed, og jeg tror, at Israel har dem. Men jeg plejer at svare, at den Gud som lod ild og svovl regne ned over Sodoma og Gomorra, han har stadig mere tilbage af det. Desuden har Guds kamp mod Gog fra Magog og hans medangribere et særligt formål: Sådan viser jeg min storhed og hellighed og giver mig til kende for øjnene af mange folkeslag. Så skal de forstå, at jeg er Herren” (vers 23).

Jeg vil gerne understrege, at når det kommer til eskatologiske emner, så gætter jeg aldrig. Jeg tænker f.eks. også her på begrebet Antikrist. Når et muligt angreb imidlertid er så åbenbart, må man anse det for et tidernes tegn. Jeg vil også nævne, at dette ikke må betragtes som den sidste krig. Det må heller ikke forveksles med det ofte citerede slag ved Harmageddon. Det, som er beskrevet ovenfor, finder sted i bjergene og involverer et begrænset antal nationer. Det andet finder sted i Megiddos dal og inkluderer alle nationer imod Israel.

Tiden iler!

Efter 2. verdenskrig, da Holocausts rædsler blev almindeligt kendt, sagde nogle mennesker: ”Hvis bare jeg havde hjulpet jøderne! Nu er det for sent.” Kære læser, du ved, hvad der kommer. Du møder antisemitismen i dit samfund eller i dit land. Vil du hjælpe? Nu, før krigen begynder?

I årtier har vi ikke appelleret til mere gavmilde donationer. Vi kunne godt bruge sådanne gaver i Israel – samvittighedsfuldt ind for Gud og mennesker. Bibeltroende taler ofte om bortrykkelsen af de troende; vil de bare efterlade deres jordiske værdier, eller vil de anvende dem til at samle sig skatte i Himlen? Spørgsmålet er velbegrundet. Du ønsker ikke at skuffe, heller ikke at blive skuffet.

Jeg vover ydmygt at anvise dig en vej, og Guds Ånd vil lede dig: Lema’an Zion – For Zions Skyld (Es. 62,1-2) – har eksisteret som en statsanerkendt velgørenhedsorganisation siden 1972. Vores mission er Hasbarah (undervisning og proklamation af sandheden), Tefillah (forbøn ved Tempel-bønnemuren i Jerusalem, åndelig vejledning og korrespondance verden rundt) og Zedakah (humanitær hjælp til de trængende i Israel). I vores kvartalsvise udgivelse, Hashivah, giver vi troværdige finansielle rapporter. Vores familie har tjent Gud i fire generationer. Vi overlevede selv Holocaust – stadig med svidende, smertefulde minder herom. Vi forstår derfor de lidende i dag, har dyb medfølelse med dem og ønsker at hjælpe.

På mine rejser i forkyndelsens tjeneste over hele verden, har jeg nogle gange set denne indskrift i mødesalene: ”Il med at frelse din sjæl!” Jeg kendte betydningen af denne parole. Den mindede mig om det internationale udtryk ”SOS” (Save our souls! – Red vore sjæle!).

Tillad mig at parafrasere: ”Herrens sag er presserende!” I Israel har vi syge, sårede, svage, fattige og trængende. Vi ønsker at styrke deres slappe hænder. Din hjælp i dag, mens det endnu er dag, kan styrke dem i dagene, som kommer. Vi har et budskab at dele med verden, et budskab om Guds godhed og et advarselsbudskab. Herrens time nærmer sig. Iler du også?

Foregående Israel: An Unexpected Surprise
Næste Et nyt år, men ikke en ny begyndelse