Om at forstå vor tid


Dr. Herbert Hillel Goldberg
Dr. Herbert Hillel Goldberg

Mange mennesker er ikke i stand til at overføre Bibelens allegoriske referencer til nutiden. Udstyr og instruktioner passer til en bestemt tid. Jeg er antik nok til at huske at have gået bag en plov, der blev trukket af en hest. Jeg mindes også at have set kvinder, der skrubbede tøj på et vaskebræt af metal, og, når det derefter var tørt, køre det gennem en vridemaskine for at gøre det glat. I stedet for brændeovne havde vi allerede dengang ovne, der blev fyret med kulbriketter.

Marker bliver ikke længere pløjet med plovskær, trukket af heste eller okser. Landbrugstraktorer pløjer, kultiverer og harver jorden og planter siden afgrøden. Ultramoderne kombi-høstere indsamler, tærsker og skiller kornene fra aksene. Hjemmegående personer er nu afhængige af støvsugere, køleskabe, elektriske køkkenapparater og luftkonditionering. Alt dette tages i dag for givet.

Hele verden imod Jerusalem

Når Bibelen taler om krige i fremtiden, er man nødt til at opdatere kampe med sværd til konfrontationer med jetdrevne bombefly og interkontinentale missiler, måske også nukleare angreb.

Bibelen taler om alle nationers fjendskab mod Jerusalem. Der behøves ikke millioner af soldater, der marcherer mod Jerusalem med sværd, sabler og kanoner. Ser vi det ikke allerede blot i antallet af næsten to hundrede lande i det antisemitiske FN? Måske er ikke alle lande imod Israel. Men en gruppe på 15 særligt udvalgte lande i et råd i FN, kaldet Sikkerhedsrådet, beslutter på vegne af alle de Forenede Nationer. Dette råd er totalitært, altomfattende og handlede mod Israel to gange inden for det seneste halve år.

Den 14. oktober 2016 nægtede FN-organisationen UNESCO Israel enhver ret til den hellige Tempelplads i Jerusalem. Hvis det var sandt, var Templet og dets præster så ikke jødiske? Var den jødiske Jesus, som var der som 12-årig og igen under Chanukah-festen hverken jøde eller israelit? Hele kristenheden ville helt sikkert protestere mod en sådan historie-revisionisme.

Endvidere besluttede FN’s Sikkerhedsråd den 23. december 2016, at Israels tilstedeværelse og byggeaktivitet i Jerusalem, Judæa og Samaria er ulovlig, det land, som Israel befriede fra besættelse under den arabiske aggressionskrig i 1967. Så Israel blev fordømt, fordi arabere, der lever på den vestlige bred af Jordanfloden og i Israel, gør krav på området for at skabe en anden palæstinensisk stat. (Jordan er allerede en palæstinensisk stat, dannet på 75 % af det land, som Folkeforbundet havde udpeget til Israel).

En menneskelig set usikker situation

Med hensyn til det jødiske folk, så er det besluttet i international lovgivning, at de ikke må bosætte og ikke bygge i deres eget land. Dog, ifølge Guds lov skal de komme hjem fra alle deres værtsnationer og genopbygge de gamle byer. Det jødiske folk gør dette og gør det naturligvis også i deres hovedstad, Jerusalem.

Hele vejen igennem har Israel ikke besat så meget som én fodsbred arabisk jord. Vore arabiske naboer har ca. 600 gange så meget land, som Israel har i dag. Vi må ikke glemme, at der i mange lande stadig er et stort antal jøder, der skal vende hjem, og selv om Israel er det største jødiske samfund på jorden, skal det absorbere dem på kun 21 000 km2.

Hvis Israel fortsætter genopbygningen, kan vi forvente vreden fra nationerne for at bryde ”international lov”. Der vil komme officielle sanktioner. Selv støtten fra nogle af vore venner vil måske stoppe. Kære læser, vær ikke blandt taberne; men udnyt den tid, der stadig er til at støtte Israel.

Hvad angår indbyggerne i De palæstinensiske Myndigheders (PA’s) område, som aldrig har opfyldt kravene for en særskilt nation, så har de næppe mere noget behov for at forhandle med Israel. De kan regne med de Forenede Nationer. De vil kæmpe og beslutte for dem. Uanset hvad, så har de palæstinensiske arabere holdt fast ved deres ideologi og aldrig anerkendt Israel, og de har ikke til hensigt at gøre det. I deres nye palæstinensiske stat, grundlagt på løgne, vil der ikke være nogen jøder. Det er Apartheid.

Der er hverken nogen bibelsk eller historisk ret, hvormed noget andet folk kan gøre krav på landet som sit eget. Det er den Allerhøjestes personlige ejendom, som HAN har betroet til Israel at passe på. Landet har heller ikke nogen sinde båret frugt for nogen besættelsesmagter. Det bør erindres, at efter deres aggressionskrig i 1948 okkuperede jordanerne størstedelen af disse områder i 19 år, og i løbet af den tid vanhelligede og ødelagde de 58 synagoger og yeshivot (jødiske teologiske skoler) alene i øst-Jerusalem. Det var et forsøg på at slette alle beviser på jødiske rødder og besiddelse.

Hvad siger Guds Ord?

Bibelen er fyldt med løfter om Israels tilbagevenden til dets land. Jeg vil nævne nogle af dem: ”[Gud] samler Israels bortdrevne mænd, sanker Judas spredte kvinder fra verdens fire hjørner.” (Es.11,12). ”Bring mine sønner fra det fjerne, mine døtre fra jordens ende.” (43,6). ”De skal bygge på ældgamle tomter, rejse fortidsruiner, genopbygge nedbrudte byer, der fra slægt til slægt lå i grus.” (61,4).

”[Jeg] fører dem hjem til det land, jeg gav deres fædre, og de skal tage det i eje.” (Jer. 30,3; 16,15). ”Vin skal du atter plante på Samarias bjerge, plante skal du og høste …, Kom, lad os drage til Zion, til HERREN vor Gud!” (31,5-6; læs også 8-10). ”De kommer til Zions bjerg …, børn vender hjem til deres land.” (31,12.17).

”Så siger den Herre HERREN: Når jeg samler Israels slægt fra de folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig på dem for folkenes øjne, og de skal bo i deres land, som jeg gav min tjener Jakob; de skal bo trygt deri, bygge huse og plante vingårde, ja, bo trygt, medens jeg holder dom over alle dem, der håner dem fra alle sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.”  (Ez.28,25-26).

Hvis mennesker ikke ønsker at forstå alt dette, taler Gud endda til bjergene, byerne og landet: ”[D]erfor, Israels bjerge, hør HERRENS ord … Og I, Israels bjerge, skal skyde grene og bære frugt for mit folk Israel …, og I skal dyrkes og tilsås; jeg gør mennesker, alt Israels hus, mangfoldige på eder, byerne skal bebos og ruinerne genopbygges … som i fordums tider … jeg lader mennesker, mit folk Israel, færdes på eder; de skal tage dig i eje, og du skal være deres arvelod” (Ez. 36,4.8-12).

Tiden er nær!

Disse uddrag alene skulle gøre det klart for bibeltroende, hvad Guds plan er. Enhver, der modarbejder den, vil få med Ham at gøre. USA’s tidligere præsident, Barack Hussein Obama, som kalder sig selv en kristen, skulle have tænkt på dette, da han dolkede Amerikas allierede, Israel, i ryggen og endda vendte andre mod Israel, da han fremmede resolutionen den 23. december. Det er tænkeligt, at hans muslimske baggrund vandt over ham.

Og når endog kristne ledere bliver fortalere for BDS (boykotning, de-investering, sanktionering) mod Israel, et afskyeligt plot, der er opfundet for at fremme Israels tilbagetrækning fra dets fædrene jord, så prædiker de imod Gud og burde være ærlige og ikke bruge den jødiske Bibel, Guds evige Ord. For dem gælder: ”Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gør mørke til lys og lys til mørke, gør beskt til sødt og sødt til beskt!” (Es. 5,20). ”Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.” (Heb. 10,31).

Den Højeste våger over Sit folk: ”[N]ej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel” (Sl. 121,4). Han vil lede Israel til sejr, og kristne rundt om i verden, som dør i titusindvis på grund af forfølgelse i muslimske lande, ser i Israels frelse Guds trofasthed, tager sig det til hjerte og ser frem til deres egen udfrielse.

Det er ikke min hensigt at konfrontere mine læsere med udlægninger i eskatologi. Men jeg er klar over, at især evangeliske kristne ser de begivenheder, der påvirker Israel, som tegn på, at endetiden er nær eller måske allerede er begyndt. Med udsigt til Guds dom, må det være vigtigt for alle at være på den Eviges side. Lad enhver foretage et personligt valg. Må det blive gjort under himmelsk vejledning.

Foregående Kendsgerning vs. fabel <br><i><font size="3">– Guds Ord er evigt (Esajas 40,8)</i>
Næste Jøder og kristne i en fjendtlig verden