Hvis nogen slår dig på den højre kind…

En Midrash* på bjerget, del 3


Hvorfor hentyder Jesus i Bjergprædikenen til den højre kind (Matt. 5,39)? Han kunne have sagt venstre kind eller slet ikke talt om nogen bestemt kind. Var det et tilfældigt valg, eller var det med vilje?

Forestil dig én, der står foran dig, parat til at slå dig. Uanset, om han slår med flad hånd eller knyttet hånd, så vil de fleste mennesker ramme din venstre kind, ikke den højre. For at ramme højre kind må personen sandsynligvis være venstrehåndet. Videnskaben vurderer antallet af venstrehåndede til at være mellem 5 % og 30 % af befolkningen. Så talte Jesus kun om et mindretal af voldelige venstrehåndede?

Der er dog en anden mulighed. Et slag med baghånden ville typisk lande på den anden persons højre kind. Men igen, hvorfor skulle Jesus tale om et bestemt slag? Hvad fortæller et baghåndsslag i ansigtet? Det betyder en grov fornærmelse.

De rabbinske udlægninger i Talmud fortæller, at dommerne på den tid tilmålte forskellige straffe for forskellige fornærmelser, efter hvor grov ydmygelsen var (Bava Kamma 90a). Hvis en mand slog en anden med knytnæve, fik han en bøde på en sela (dvs. fire zuzim eller romerske denarer). Som der synges i en populær, gammel påskebørnesang, ville det beløb række til at købe to babygeder. En anden holdning takserede samme forbrydelse betydeligt højere, nemlig 100 denarer.

Hvis derimod en mand slog sin kammerat med flad hånd, skulle han betale 200 denarer. Men hvis han slog sin kammerat på kinden med flad baghånd, skulle han betale den højeste straf – 400 denarer. Det er mange geder! Vi lærer heraf, at et slag med flad baghånd var den groveste form for fornærmelse. Ved at tale om den højre kind opfordrede Jesus til selvbeherskelse i situationer med ekstrem ydmygelse.

Nogle kristne fortolker Jesu ord om at byde ”den anden kind” til som pacifisme selv i situationer, der kunne blive livstruende, f.eks. i krigstid. Men hans tilhørere forstod, at Jesus hentydede til uenigheder mellem mennesker i hverdagslivet – mellem naboer, køber og sælger, selv mellem brødre – den type uenigheder, der kunne lede til gensidige slag.

Princippet om ”at vende den anden kind til” er begrænset til, hvordan vi bør reagere på ydmygelser. Det bekræftes af det, Jesus nævner efter at have talt om manden, der tager en andens kjortel (Matt. 5,40; Luk. 6,29). Begge ovennævnte eksempler på fornærmelser står også samme sted i samme afsnit i Talmud. De handler især om angreb på en andens ære, dvs. ydmygelse. Jesus kendte helt klart til samtidens rabbinske udlægninger.

En almindelig misforståelse eller to

I det daglige liv henfalder mennesker ofte til hævn for fornærmelser og slag, enten noget de virkelig udsættes for, eller noget de tror. De kan endda tænkes at retfærdiggøre deres gengæld ved at citere det bibelske princip om ”øje for øje”, mens de opfører sig på en smålig måde for at få deres hævn. Det var grunden til, at Jesus stillede princippet om ”at vende den højre kind til” side om side med princippet om ”et øje for et øje”.

Guds hensigt med reglen om ”et øje for et øje” var aldrig at give den almindelige offentlighed tilladelse til at udøve hævn. Det var kun ment som retningslinjer for dommerne i Israel inden for det juridiske systems stramme rammer. Selvjustits og hævn er en komplet pervertering af det bibelske princip og understøtter volden. Dette er grunden til, at Jesus underviste om evnen til at acceptere fornærmelse i stilhed, hellere end at tage personlig tilflugt til gensidig vold.

Desuden er det vildledning, når uinformerede bibellærere, som det ofte sker, hævder, at det jødiske folk tilbage i historien har brugt princippet bogstaveligt og brutalt. Vi har behandlet dette emne flere gange i HASHIVAH. For at gøre det kort: bortset fra overlagt mord, så var straffen for fysiske angreb, der resulterede i ydmygelse eller skade, altid betaling af en bøde. En øjenskade skulle betales med værdien af et øje. Skaden på et lem skulle betales med værdien af et lem og så videre. Skaden på et lem skulle ikke betales med værdien af et øje. En undersøgelse af alle bibelske henvisninger om dette princip viser, at der blev betalt en pengebøde.

Dommerne tog i deres dom hensyn til fem grader af erstatninger, der skulle betales, hvis de havde relevans, nemlig (1) skade eller legemlig fysisk skade, (2) smerte, (3) ydmygelse, (4) medicinske udgifter og (5) tab af levebrød.

Jesus søgte at reducere trangen til hævn. I stedet for at ophæve Torahen (Loven), bekræftede han den (se del I og II i de to tidligere udgaver). En korrekt forståelse af Bjergprædikenen er ikke kun til gavn for kristne for dens egen skyld, men vil også fjerne dårlige følelser mod jøderne på grund af misforståelser af denne nøgletekst i Det nye Testamente.


*rabbinsk udlægning

Foregående 70-årsmiraklet
Næste En kristen skolelærer i Tyskland nægter at tie stille